Den store pyramide i Giza eller Keopspyramiden er er en af pyramiderne i pyramidekomplekset ved Giza. Keops pyramiden er det ældste, men også det eneste overlevende af verdens syv underværker, bygget omkring 2560 f. Kr.
Pyramiden ved Giza er bygget som gravplads for farao Keops, men der er dog aldrig fundet nogen mumie eller noget gravgods i pyramiden. Man ved meget lidt om personen Keops, og hans grav blev plyndret for længe siden.
For egypterne, og ifølge egyptiske mytologi, er farao, selv mens han er i live, Gud. Han er den eneste, som kan viderebringe ønsker fra de dødelige til guderne og formidle gudernes vilje tilbage.
Det er en udbredt misforståelse, at pyramiderne blev bygget af slaver. De er derimod sandsynligvis bygget af et dybt religiøst folk til ære for deres gud i forvisning om, at han vil leve evigt.
Byggeriet menes at have strakt sig over 20-30 år. Pyramiden havde oprindelig en glat overflade, men størstedelen af denne er forsvundet med tiden.
På det nærliggende museum befinder sig den mystiske "solbåd", som blev fundet i 1954. Den har formentlig været anvendt til at transportere Keops' døde krop på hans sidste rejse, før han blev stedt til hvile i pyramiden.
Da Keopspyramiden blev bygget, var den 146 meter høj, men siden har tidens tand gnavet ca 10 meter af højden.
Hældningen er ca 52 grader, og pyramiden er orienteret efter verdenshjørnerne.
Der er brugt mere end 2 millioner kalkstenblokke, som hver vejer omkring 2½ tons. Stenene er hugget ud af et stenbrud i nærheden.
Den originale indgang til pyramiden var ca 15 meter højere end den, der anvendes i dag, hvilket skyldes, at man havde problemer med at finde den originale.
Øst for Keopspyramiden ligger tre mindre pyramider, formentlig til hans søster/hustru Merites, og muligvis to andre dronninger. Vest for Keops ligger den kongelige kirkegård, som omfatter 15 mastabaer. Ved den sydlige ende af pyramiden ligger "the Boat Pits and Museum", hvor man kan se en af de fem både, som blev opdaget i 1982. Båden er formentlig (tænkt) anvendt til guden Faraos rejse til efterlivet.