Eiffeltårnet
(Paris) (Frankrig) (Paris) (Seværdighed)

 
Indrykket: 11-07-2011
Paris

Eiffeltårnet er vel nok den ting, som folk forbinder mest med Paris, og måske også Frankring Den lidt over hundrede år gamle konstruktion står som byens vartegn knejsende og kan med sine 324 meter høje jernkonstruktion ses over alt i Paris. Man kan tage elevatoren op og nyde den fantastiske udsigt over Paris eller spise på Jules Verne-restauranten deroppe.

Eiffeltårnet er opkaldt efter sin konstruktør, ingeniøren Gustave Eiffel og har over 5,5 millioner besøgende hvert år.

Tårnet er 324 meter højt inklusive tv-antennen på toppen. Der er 1.665 trappetrin til toppen.

Eiffeltårnet kostede 7,8 millioner francs, da 300 stålarbejdere byggede tårnet fra 1887 til 1889 ved at samle 18.038 stykker stål med 2,5 millioner nitter. I alt blev der anvendt cirka 7.000 tons stål.

Vedligeholdelsen af tårnet kræver 60 tons maling hvert syvende år.

Eiffeltårnet blev bygget til Verdensudstillingen i 1889 som en hyldest til hundredeårsdagen for Den franske revolution. Tårnet blev mødt med en del modstand fra offentligheden, da man mente, at tårnet ville virke skæmmende i bybilledet. I dag er tårnet anerkendt som et af de smukkeste stykker arkitektur i verden.

Den 31. marts 1889 kunne ingeniør Eiffel hejse Trikoloren på toppen. Den første besøgende var den daværende prins af Wales (Edward 7.), der besteg tårnet 10. juni 1889. Eiffeltårnet havde oprindeligt kun tilladelse til at blive stående i 20 år, men da tårnet viste sig at være værdifuldt for telekommunikation, blev det stående.

I år 2000 blev der installeret blinklys og en række projektører. Dette lysshow er også blevet en attraktion i det parisiske aftenliv.




Adresse: Avenue Gustave Eiffel 75007 Paris, Frankrig

(Kort / Steder i nærheden) (Rutevejledning) (Rejseplan)





 

Find information om: Rejser Hotel Hoteller Rejse Ferie Ferier
(Hovedkategori: Seværdigheder)

Paris Frankrig Paris Seværdighed




 
Du er her: Eiffeltårnet - (Hovedkategori: Seværdigheder)
Online guide om ferie og rejser - Paris - - info om Eiffeltårnet -
 


Oplysninger på denne side må ikke erstatte professionel rådgivning.
Handlinger der foretages udelukkende udfra oplysninger på denne side er på eget ansvar.